mandag den 11. marts 2013

Influenza og kage!

Influenza og Dukan er bare ikke særlig gode sammen - og hvor har det været svært at overholde! Derfor er der heller ikke sket noget herinde den sidste uge...

Men mod alle odds, lykkedes det - næsten...

Det har været særlig svært at få kød ned, og jeg er bare ikke særlig glad for yoghurt... Så jeg bagte denne her kage - som nogle steder bliver kaldt for Oreo kagen (går du fra det er på grund af formen...)
Men imens jeg har været syg - har jeg nok fået lidt for meget klid (kagen) - og for lidt kød. Men jeg tager det ikke så tungt, da jeg i det mindste ikke har indtaget noget som jeg ikke må få på Dukan - selvom mængderne har været lidt skæve...

Jeg har lavet den nogle gange - men ville lige finde ud af hvor opskriften kom fra, før jeg lagde den ind - så jeg ikke "stjal" en eller andens opskrift! Men den er fra et tillæg som har været i Ude & Hjemme engang...

Opskriften er:

Dej:
6 spsk Fromage frais
4 spsk Skummetmælk
1½ spsk Flydende sødemiddel
8 spsk Havreklid
4 spsk Hvedeklid
1 tsk Bagepulver
1 tsk Stødt kanel
2½ spsk Usødet kakao

Fyld:
6 spsk Fromage frais
½ tsk Vaniljekorn
2-3 dråber Flydene sødemiddel


Dejen: Man røre det hele meget grundigt sammen, kan godt tage lidt tid! Derefter former man 12 kugler, som man ligger på et bagepapir - og trykker dem flade. Derefter skal de have 10-15 min i ovnen ved 200 grader.  (Jeg bruger varmluft) Når de kommer ud, ligges de til afkøling på en rist.

Fyld: Sæt fromage fraisen til at afdryppe i evt. et kaffefilter en times tid. derefter blandes der hele - og ligges på en afkølet bund og så kan man forsigtigt pressen en top på. :)

Man må spise 1½ om dagen.



Dog er jeg begyndt af lave 16 bunde - til 8 kager. Så passer det bedre til mig, med at jeg kan spise 2 hele kager om dagen. (Dog laver jeg dem ikke som kager - men spiser bundene som de er - da jeg synes de er super gode!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar