tirsdag den 26. februar 2013

Mmm - Kopkage!

og ikke en cupcake ;-)

Haved helt glemt at få min havreklid i dag - spiser det normalt om morgen som pandekager, men det var der bare ikke tid til i dag...

Så her kl 21.30 måtte jeg jo heller finde på noget!

For et halvt år siden lavede min veninde og jeg kopkager i mikroovnen - som var helt fantastiske!

så tænkte man måtte kunne gøre det samme med Dukan! og det KAN man :D

Jeg brugte:

2 spsk havreklid
2 spsk fromage frais
1 spsk hvedeklid
1 bæger æggehvider (kan det ikke passe der er 1 1/2 æggehvide i sådan en?)
1 tsk bagepulver med top!
1 tsk kakao pulver (Urtekram)
en skvat sød
og så brugte jeg nogle dråber butter-vanilje aroma, som er købt i Tyskland - men tror vanilje aroma er mindst lige så godt :)


Jeg blande det hele sammen - og kom det i en stor kaffekop - og gav det lige lidt over 2 min i mikroovnen :)

Og jeg tror jeg glemmer at spise mine pandekager noget oftere!! Den blev rigtig god og smagt som chokoladekage - tror med en klat fromage frais på toppen, ville den blive endnu bedre :-)

Endelig :D

Efter flere dage, hvor vægten har svinget meget op og ned - er der endelig sket noget!! :D Efter 18 dage på Dukan, har jeg nu tabt 7 kg!


mandag den 25. februar 2013

Pandekager med dip!

I morges kunne jeg ikke spise alle mine pandekager! Så nu har jeg fået testet hvordan de er efter en dag i køleskab. De fik lige et lille minut i mikrobølgeovnen - og smager lige så godt som i morges!
Men for at det ikke skulle blive for kedeligt - har jeg lavet en lille dip til af fromage frais, lidt sød, citron aroma og lidt vanilje pulver - og det smager fantastisk :-) Af de aromaer vi har er citron helt klart min favorit - den er slet ikke nær så kunstig i smagen som for eksempel hindbær aroma....

Dejlig nem måde at få spist sin havreklid på!

Pizza del 2


Så har vi prøvet igen med Pizza :)

Denne gang brugte vi maizena, i stedet for ekstra hvedeklid - og det GØR en forskel :-) Bunden var ikke nær så tør som ved sidste forsøg... :)
Så retter lige i opskriften fra i går!








(og pizzaen på billedet, er ikke min - men kærestens - da hans blev så pæn! hehe)

søndag den 24. februar 2013

Dukan pizza

Her den anden dag - fik vi pizza ala Dukan!

og den var super god - selvom jeg nok bedre kunne lide den end kæresten, hehe...

Opskriften er oversat fra tysk :)

1 spsk havreklid
1 spsk hvedeklid
1 spsk maizena (kan byttes ud med en ekstra hvedeklid)
1/2 tsk bagepulver
1 æg 
og lidt salt
Vi rev så et 1/2 løg som kom med i dejen.

Har overstreget at maizena kan byttes ud med hvedeklid - da bunden bliver meget bedre med maizena!
Da vi havde PG-dag (protein og grønt)  lavede vi noget kød sovs - med lidt cherrytomater i og så lidt løg og peberfrugt på toppen - og 30g ost (6%)
Vi gav pizzabunden ca 5-6 min i oven ved 200 grader, inden vi tog den ud og puttede fyld på - derefter fik den igen en 15-20 min.
Opskriften er til 1 person (1 pizza)

I morgen har vi igen PG-dag, så tror den kommer til at stå på Pizza igen - dog tror jeg vi vil prøve med maizena i stedet for hvedeklid - for at se hvor stor en forskel det gør :)
De små tern på pizzaen er salat-tern med 3% fedt - kan ikke lige huske hvad mærke de er...

I går var vi til fødselsdag hos min far - med både kaffe og kage + aftensmad. Vi havde selv taget kage med (men glemte at tage et billede!) De var nogle choko-kager med fromage frais i(med banan aroma) og nøj det var godt (selv min mor blev nysgerrig efter en opskrift) - så selvom lagkagen lokkede, så var der ingen af os der rørte den eller de nybagte boller....

Satser på at bage dem igen i løbet af ugen - og så kommer der billede + opskrift på :)

Men selvom den stod på familie hygge det meste af dage - så havde vi begge tabt 300g her til morgen! Så synes man jo lige pludseligt ikke at man gik glip af noget i går! ;)

fredag den 22. februar 2013

Mmmm :-)

          Så blev der godt nok købt en masse lækkert ind - og jeg skal så meget mere i Lidl og handle :)
Vi fik blandt andet købt en masse pakker frossen kylling kebab med kun 3% fedt!!! 
Vi har også allerede spist den ene pakke til frokost - og nøj det var godt!
Der var også noget magert skinke - som jeg har ladet mig høre skulle være super godt som bacon (om ikke andet også billiger en kalkun bacon) Jeg glæder mig også til at smage smøreosten med kun 0,2%fedt! - så nu tror jeg alligevel jeg ved hvad jeg skal lave til aftensmad ;-)


Uventet fridag!

Så blev min timer aflyst i dag - ikke dårlig nu solen skinner :)

Så om lidt vil jeg en tur i Lidl - og handle ind til weekenden. Vi har kun en Lidl her i byen - og den ligger selvfølgelige helt ude i udkanten. Så der er noget af et stykke vej - og derfor handler vi der ikke så tit, da vi bor i centrum og netop ikke har nogen bil. Men nu man kan mærke forår i luften - gør en lang gå tur jo intet!


I går havde vi PG-dag (Protin+Grønt), og (for første gang på Dukan) lavede min kæreste aftensmad! og det blev faktisk skide godt :)

Han havde lavet en kød sovs - som kom i bunden af et fad, dertil 4 æg som blev pisket sammen og hældt ud over kødet og til slut noget peberfrugt og kalkun bacon på toppen - det skal vi helt sikkert have igen! og også på RP-dage - bare uden peberfrugten :)


I dag har vi netop RP-dag, og jeg kan faktisk godt lide RP-dage...

Min morgenmaden i dag bestod af stort set det samme som under angreb - og man bliver bare så dejlig mæt - uden af være proppet :)

Jeg ved ikke helt endnu hvad aftensmaden kommer til at bestå af - men synes vi har fået meget oksekød her på det sidste (især hakkebøffer) så tænker noget med kylling....


Nå ja - vægten står stadig bom stille.... Normalt ville det gå mig på at der slet ikke sker noget - og jeg ville være frustreret over at den går 400g ned og 400g op næste dag... Men selvom det lyder helligt og virkelig underligt - så kan jeg mærke at jeg har det godt - at min krop er "glad".



torsdag den 21. februar 2013

Dag 13 - elsker stadig Dukan :-)

Dog står min vægt stille - bom stille... Men for at sige det som det er - jeg er vist lidt forstoppet (og mon ikke lidt nyt væske i kroppen) - men bare det vægten ikke stiger, er jo helt vild!! :-)
Men overvejer nu at tage en kop Thea go te når jeg kommer hjem fra skole - og prøve at gå en tur med kæresten - mon ikke det nok skal virke :)

I de første dage her efter ferien - har jeg ikke været for god til det med morgenmaden - har fået en skål yoghurt, på vej ud af døren. Og det fungere bare ikke for mig, bliver for hurtig sulten igen...
Så her til morgen, stod jeg op kl 6.00 - skulle møde kl 8.00 (og har kun 5 min i skole) så nu var der tid til morgenmad - så fik pandekage, æg og kød - og det var en super god start på dagen!

___


Det at undvære det søde her i kuren - har været lidt hårdt for min kæreste, MEN heldigvis er han faldet pladask for denne her Roulade :) og den er lovlig!

Selv er jeg ikke så vild med den, så nøjes med et enkelt stykke af den - og overlader resten til ham. (Den på billedet har han endda selv lavet! Hans første Roulade)

Roulade:

1 tsk bagepulver
4 æg
250 fromage frais el. kvark (125 g til dejen og 125 g til fyld)
1 tsk flydende sød (Vi bruger den fra isis)
1 tsk vaniljeessens

Så nemt er det:
Piske æggehviderne stive
Bland æggeblommerne i en anden skål med bagepulver, vaniljeessens, sød og 125 g fromage frais/kvark
Ved de to masser sammen.

Dejen spredes ud i en firkant på bagepapir (jeg bruger 2 stk papir) den bages i ovnen ved 200 grader i ca 10 min.
Hvis den spredes ud så den fylder hele pladen, passer bagetiden :)
Når dejen kommer ud, vender jeg den ud på det andet bagepapir - og tager papiret af imens den er varm.
Den køles af, og resten af fromage fraisen spredes ud på kagen, og derefter rulles den sammen. Tilsæt evt. noget sød og aroma først. (og hindbær smager rigtig godt)







mandag den 18. februar 2013

Aftensmad dag 9 - PG dag

Tiden løb fra mig i går - så glemte alt om billedet af aftensmaden...
Vi fik nogle bøffer som vi skar i strimler, med noget gyros krydderi og løg + peberfrugt på panden... Dertil fik jeg fromage frais med en masse hvidløg :-) kunne godt finde på at lave kødet uden løg og peberfrugt på en RP dag :-)

søndag den 17. februar 2013

Dag 9 - PG dag :-)

Her til morgen var vægten gået ned - havde ikke rigtig forventet det store tab, her i første uge af cruise fasen. Men -600g i alt -5,7kg - og det er jeg mere end tilfreds med!

I dag har jeg en PG dag (Protin og Grønt) så det giver lidt flere muligheder med madlavningen - så glæder mig allerede til aftensmaden ;-) Som jeg i dag nok skal prøve at få taget et billede af.


Bollen jeg fik til morgen (ved godt den ligner mere et pitabrød :p ) må vi i cruise fasen få 2 stk af :-) Så har gemt den anden til frokost... Skal nok ligge opskriften på - når jeg lige har fået den justeret lidt, så bager en ny omgang i aften! Selvom det er en Dukan bolle - så var det skønt med lidt brød! :-D

lørdag den 16. februar 2013

Frokost

Det blev lidt sent frokost -men har heller ikke været så sulten i dag... Nok fordi vi fik lidt sent morgenmad ;-)

Men frokosten bestod af kylling inderfilet
stegt på panden - uden noget fedtstof, men med lidt krydderi. Vi fik lidt fromage frais til - med hvidløgs pulver, salt og lidt løg pulver.
Smagte super godt - og blev dejlig mæt :-)


Dag 8

Så kom jeg på vægten efter min første PG dag (protein og grønt) - vægten sagde det samme som i går :-) så jeg er super tilfreds!

I dag lignede morgenmaden den jeg fik i fase 1 - stadig lækker!


fredag den 15. februar 2013

Selvforkælelse til alle faser - iskaffe/milkshake

Det gode ved Dukan - er at det er super nemt at lave noget lækkert - som kan nydes uden dårlig samvittighed.

Når jeg er lækkersulten (som jeg ca. bliver hver eftermiddag!)  så snupper jeg mig en iskaffe! Kæresten kan ikke lide kold kaffe, så hans bliver en vaniljemilkshake!


Så det jeg bruger er på billedet :-)

Pulver kaffe (jeg bruger ca 1 1/2 tsk)
1 tsk vanilje aroma
1 tsk sød
og jeg bruger ca. 3 dl mælk
og en 8 isterninger

og op i en blender - og give det til det bliver lidt tykt og skummet :)

og sugerøret er MEGET vigtigt - som prikken over i'et ;-)

(Man kunne også bruge noget aroma, når den er uden kaffe - den ene dag, blev der en hindbær milkshake, som absolut  heller ikke var dårlig)



Der er en dansk hjemmeside (en uofficiel hjemmeside - som ikke har nogen forbindelse med de ægte Dukan hjemmesider som f.eks den engelske, tysk og franske), hvor der er mange opskrifter med Dukan - men også en masse regler, som jeg endnu ikke har kunne genfinde i bogen.
En af de regler er max 250 ml mælk om dagen.

Da jeg har efterspurgt hvor denne regel kommer fra, samt om et evt. link til en artikel eller lignede - har man bare stoppet med at svare mig. Så må være op til den enkelte, hvor meget mælk man bruger!

Så derfor går jeg ikke så meget op i om jeg bruger 300 ml el. 250 ml. og om jeg derudover bruger et par spiseskefulde til madlavningen :-)


Men den har flere gange redet min dag - og den smager skønt! :-)

Et forslag til en Dukan morgen :)

Den ene ting der har været fast på tallerknen hver morgen i Angrebsfasen - er Dukan pandekagen! Den smager både rigtig godt, og så mætter den fantastisk meget! :-)

Her er opskriften:

1 1/2 spsk havreklid
1 1/2 spsk fromage frais
1 æg (eller æggehvide, hvis man skal passe på sit kolesterol)
Enten lidt sødemiddel - eller salt. Alt efter hvad de skal bruges til - og hvad man kan lide :)

Man blander det hele sammen i en lille skål - og jeg deler den 4 små pandekager. På panden drypper jeg lidt olie og tørre det af igen med køkkenrulle (så der kun er det lille fine lag tilbage) og så ellers stege dem i en 2-4 min på hver side :)


Jeg har endnu ikke lavet til flere dage - men de skulle kunne holde sig rigtig godt i en lille uge - i en lukket pose :)

Til pandekagerne fik jeg 2 æg - enten som spejlæg, røræg eller blødkogte æg. 

Jeg HAR fået tjekket mit kolesterol for nogle måneder siden - og derfor spiser jeg de æg jeg gør! Så der er en god ide at få det tjekket - men hensyn til netop æg! :)

(Mine røræg laver jeg dog kun med 1 æg + 1 bæger æggehvide og 2-3 spsk mælk evt. salt og peber.)


Derudover er min kæreste blevet glad for kalkun bacon (Fra den grønne slagter) som vi laver i ovnen. Ud af en pakke er der 4 skiver til ham og 3 skiver til mig.  (Selvom jeg nok synes det er lidt dyrt for 7 skiver kalkun - så har det været det hele værd her i Angrebsfasen!)

Pandekage med æg og bacon mætter virkelig meget - men er man stadig sulten så Vanilje yoghurt fra Cheasy - som er uundværlig!

Jeg er en kaffe drikker - og det drikker jeg stadig om morgen :) 

Men sådan har mine morgener set ud de sidste 6 dage :) og jeg er ikke træt af det endnu!

Efter 6 dage på Dukan :-)

Efter 6 dage på Dukan, har jeg tabt 5,1kg. Så er super glad og tilfreds!! Derfor er jeg nu endnu mere motiveret for at forsætte denne her lange kamp! :)


søndag den 10. februar 2013

Dukan dag 2

Som så mange andre, prøver jeg også nu kræfter med Dukan. Jeg started i går, efter en lille uges forberedelser som blandt andet at få købt og læst bogen - og handle ind til de første to dage.

Den først dag gik super godt - var slet ikke sulten, og selvom det måske hurtig bliver ensformigt med kød, kød og mere kød - så gik bedre end jeg kunne have forstillet mig!

Min dejlige kæreste, som også kunne tabe nogle kg, støtter mig 100% og er selv gået med på Dukan.

De første mange dage - og op til den første uge, kan jo give et stort væsketab. Siden i går er vægten gået ned med 2,1 kg - det er jo sygt!! Men kan da meget bedre forstå hvorfor jeg har været så utilpas og oppustet....

Både min kæreste og jeg kan mærke vi er mere trætte end normalt i dag - så det bliver en hygge dag hjemme - med en god film :-)

Det er også med fuld overlæg at jeg har valgt i går som første dag - da jeg så har ferien til at komme igennem angrebsfasen. Samt blive "afgiftet" - inden jeg igen skal i skole og dufte til kantinens mad...